Af Jacob Bugge
Forfatter, civilingeniør, Veddinge
Siden mit indlæg i nr. 12, Byggenormerne bør tage hensyn til klimaforandringer, har jeg modtaget svar fra formanden for ISO, Technical Committee 98, Bases for design of structures. Hele svaret findes på www.future.bugge.com. Et uddrag:
“The problem of the climatic variations and possible influence on the actions on structures was discussed in 2002 at the plenary meeting of ISO/TC98. As a result, we tried to initiate a working group that may consider this problem in detail and perhaps to prepare a new series of ISO Standards. However, this initiative was not supported by the countries-members of ISO/TC98 and until now such a Working Group could not be set up... We would suggest that you may intervene in the Danish Standardization Committee to present such an initiative at the nearest annual meetings of ISO/TC98 and TC98/SC3 in December 2006 and we will be more than happy to set up a Working Group in that subject.”
Desuden er jeg blevet bekendt med ATV rapporten Effekter af klimaændringer − tilpasninger i Danmark fra september 2003, som kan downloades på: http://www.atv.dk/c/C1.html. I afsnittet “Her skal der handles” hedder det:
“På en række områder, specielt inden for byggeriet, arbejdes på grundlag af regler, normer og standarder, som er baseret på erfaringer. Det er ikke længere godt nok kun at handle ud fra erfaringer og analyser af eksisterende data. Vi bør også løbende tilpasse regler og normer til et klima, der ændrer sig.”
Videre om sikkerhed:
“En gennemgående anbefaling er, at hvor man med en relativt lille meromkostning kan tilføre en stor ekstra sikkerhed til en konstruktion, bør man gøre det, hvis konsekvensen af en mulig hændelse, eksempelvis oversvømmelse, er stor.”
Og om bygninger:
“... de fleste bygninger, der opføres de næste 20 år, må forventes stadig at være i brug i 2100.”
Vægtige anbefalinger over tre år. Hvorfor nøler normfolkene?
PDF af Ingeniøren siden med indlægget